Jazz til fest! Jazzkollektivet er et jazzband som spiller jazz musik til privatfest, bryllup, firmafest, fødselsdag, reception, julefrokost og andre festlige lejligheder!

Jazzkollektivet er et professionelt jazzband med unge musikere fra det danske og svenske musikmiljø, der alle brænder for at spille jazz til forskellige festlige lejligheder. Jazz er for alle og skal opleves live! Jazzkollektivets mission er at genopfinde jazzen som festmusik i Danmark og Sverige. I en tid hvor musik produceres i metermål er Jazzkollektivet et ensemble baseret på levende musik spillet af rigtige musikere. Jazzkollektivet er et fleksibelt dansk-svensk fællesskab af musikere i alderen 18-38 år. Vi har dygtige medlemmer i København, Odense, Århus og Malmø. Jazzkollektivets vigtigste opgave er at støtte vækstlaget og bidrage til at unge talenter kan leve af deres kunst. Det tilstræbes at halvdelen af musikerne i Jazzkollektivet er musikuddannede og resten er autodidakte, for at få et bredt udsnit af den spirende talentmasse. Da vi er mange musikere, giver det mulighed for forskellige fleksible konstellationer og besætninger– alt fra duo, trio, kvartet, kvintet og helt op til et ni personers stort swingende live band. Jazzkollektivet er levende, nærværende og soundtracket til ethvert festligt event. Vi spiller både i Sverige og Danmark. Se mere her på siden og bliv klogere på hvilket band, der passer til dit arrangement. Her er lidt for enhver smag, hvad enten du booker jazzband til dit bryllup, din reception, din firmafest, din fødselsdag, dit jubilæum osv. Velkommen til Jazzkollektivet!

Book jazzband med 2-3 musikere

En duo eller en trio er den mindste version af Jazzkollektivet, som stiller op. Den lille besætning passer godt ind som loungemusik til receptionen, middagen eller til jubilæet. På repertoiret er der bløde jazzballader, eksotisk bossa nova, jazzstandarder, viser, evergreens osv. Besætningen kan bygges fleksibelt op men indeholder stort set altid enten en pianist eller en guitarist. Dertil kan man tilføje en solist og f.eks. en bassist. Eksempler på besætninger:
  • Sanger, pianist
  • Saxofonist, guitarist
  • Sanger, pianist, bassist
  • Blæser, guitarist, bassist
  • Pianist, bassist og trommeslager

Book jazzband med 4-6 musikere

En kvartet, en kvintet eller sekstet giver mulighed for et større lydbillede og dermed også flere musikere. At have en trommeslager med på scenen gør at det hele swinger på en helt anden måde. Når Jazzkollektivet stiller op som kvartet eller kvintet  kan vi naturligvis stadigvæk spille bløde jazzballader, eksotisk bossa nova osv., men da vi er flere mennesker kan vi også spille new orleans/mardi gras og hæsblæsende swing som får alle aldre på dansegulvet. Eksempel på besætninger:
  • Blæseinstrument, guitar, bas, trommeslager
  • Sanger, pianist, bas, trommeslager
  • Sanger, blæseinstrument, guitarist, bassist, trommeslager
  • Sanger, blæseinstrument, guitarist, bassist, perkussionist, trommeslager

Book jazzband med 7+ musikere

Hvis der er plads i både budgettet og fysisk på stedet vil vi anbefale ’luksusudgaven” med op til 9 personer, som giver en eminent oplevelse af lyd og tilstedeværelse på scenen. Jazzkollektivet leverer i sådan et tilfælde en decideret koncertoplevelse, som med de forskellige instrumentgrupper er et nærværende, sammenspillet og professionelt bidrag til en lang række arrangementer, hvor man ikke ønsker at på kompromis med kvalitet og performance. Eksempel på besætninger:
  • Sanger, to blæseinstrumenter (saxofonist og trompetist), guitarist, pianist, bassist og trommeslager
  • Sanger, blæseinstrument, guitarist, pianist, perkussionist, bassist og trommeslager
  • To sangere, saxofonist, trompetist, pianist, guitarist, bassist, perkussionist og trommeslager

Hvad skal man så vælge? Hvad der passer til det enkelte arrangement selvfølgelig. Sammen med kunden sammensætter det enkelte hold så det passer bedst muligt til begivenheden.

Se punktet "Galleri" for mere inspiration til forskellige besætninger!